|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Søgeord Balancen mellem
institutionerne og demokratisk legitimitet Oprindelig havde Rådet enekompetence til at vedtage retsakter, idet Europa-Parlamentet kun havde rådgivende beføjelser. Maastricht-traktaten styrkede den demokratiske legitimitet i det institutionelle system ved at øge Europa-Parlamentets beføjelser på lovgivningsområdet og i forbindelse med udnævnelsen af og kontrollen med Kommissionen. I forbindelse med reformen af institutionerne forsøges det med Amsterdam-traktaten at oprette en balance mellem institutionerne for at sikre en mere demokratisk fordeling af beføjelserne og i højere grad inddrage de europæiske borgere og de nationale parlamenter i beslutningsprocessen. Blandt de ændringer, der blev indført med Amsterdam-traktaten, bør nævnes · en mere generel anvendelse af den fælles beslutningsprocedure (hvor Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab optræder som lovgivende myndighed) kombineret med en udvidelse af Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser · en styrkelse af Kommissionens legitimitet over for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne ved hjælp af en reform af reglerne for, hvordan Kommissionen udnævnes, og en styrkelse af kommissionsformandens rolle. Se:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||