 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|
||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
|
||||||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
||||||||||||||
 |
 |
|
|||||||||||||||||||||
Søgeord
Balancen mellem
institutionerne og demokratisk legitimitet 
Oprindelig havde Rådet enekompetence til at vedtage retsakter, idet Europa-Parlamentet kun havde rådgivende beføjelser. Maastricht-traktaten styrkede den demokratiske legitimitet i det institutionelle system ved at øge Europa-Parlamentets beføjelser på lovgivningsområdet og i forbindelse med udnævnelsen af og kontrollen med Kommissionen. I forbindelse med reformen af institutionerne forsøges det med Amsterdam-traktaten at oprette en balance mellem institutionerne for at sikre en mere demokratisk fordeling af beføjelserne og i højere grad inddrage de europæiske borgere og de nationale parlamenter i beslutningsprocessen.
Blandt de ændringer, der blev indført med Amsterdam-traktaten, bør nævnes
· en mere generel anvendelse af den fælles beslutningsprocedure (hvor Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab optræder som lovgivende myndighed) kombineret med en udvidelse af Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser
· en styrkelse af Kommissionens legitimitet over for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne ved hjælp af en reform af reglerne for, hvordan Kommissionen udnævnes, og en styrkelse af kommissionsformandens rolle.
Se:
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionens indsættelse
Europa-Parlamentet
Europæiske Råd, Det
Fælles beslutningsprocedure
Nationale parlamenter
Rådet for Den Europæiske Union
